HPFI-Relæ inden d. 1-7-2008

Vi tilbyder et tjek af el-installationen og giver svar på om den trænger til et løft.

Få el-sikret hjemmet

Hver dag opstår brand i private hjem, fordi der er fejl i el-installationen. Derfor sætter vi nu fokus på el og sikkerhed i boligen.

Hvert år er el-installationen skyld i at omkring 790 brande opstår, viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen.
Dette høje tal bekymrer os.
Vi har derfor valgt at gå med i en kampagne fra el-materielproducenten Lauritz Knudsen om at sætte el og sikkerhed på dagsordenen.
"Vi har valgt at gå med i Lauritz Knudsens sikkerhedskampagne, fordi vi synes, at tallene fra Sikkerhedsstyrelsen er alarmerende. 790 el-brande om året svarer til to om dagen - det tal vil vi hos os meget gerne være med til at nedbringe".

Sæt en stopper for fejlstrøm

Som led i at nedbringe antallet af el-ulykker kræver Sikkerhedsstyrelsen, at alle private boliger senest per 1. juli 2008 får installeret HPFI-afbrydere.
HPFI-afbrydere er et fejlstrømsrelæ, der automatisk afbryder strømmen, hvis der opstår fejlstrøm.
"Vi synes, det er rigtig fornuftigt, at det bliver lovpligtigt for alle boliger og bygninger at have en HPFI-afbryder - med en sådan i hjemmet er der ingen tvivl om, at antallet af el-ulykker vil kunne mindskes væsentligt".

Med tallene fra Sikkerhedsstyrelsen i baghovedet ser vi hos os dog ingen grund til, at man skal vente et helt år med at få en HPFI-afbryder installeret.
Vi vil dog gerne tilføje at: "Jo før man får et fejlstrømsrelæ installeret, jo bedre. Det handler jo om hele familiens sikkerhed".

Få testet el-installationen

Men et el-sikkert hjem handler ikke kun om at få installeret en HPFI-afbryder - det handler om hele el-installationen.
Som led i Lauritz Knudsens sikkerhedskampagne tilbyder Lars Hostrup derfor at gå alle elementer i el-installationen efter for byens borgere.
"Vi er klar til at komme ud og tjekke hele el-installationen - vi ser for eksempel på gruppetavlens sikringer, gennemgår antallet af stikkontakter og ser efter, om der er ledninger, der er slidte. Efter en sådan test ved vi, hvad tilstand el-installationen er i, og om den af sikkerhedsmæssige årsager trænger til et løft".

HPFI-afbryder slår fra hvis der kommer en kortslutning.
Vi støtter kampen mod kræft. Det kan du også gøre.